Autisme og børn

'Sådan støtter du et autistisk barn' 

Dette indlæg er skrevet af Pernille Hebsgaard.

Pernille har atypisk autisme, er gift og har to børn, hvoraf den ældste dreng og hendes mand også har autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

Kæreste dig der er tæt med et barn med autisme. Måske din nevø eller niece netop har fået en autismediagnose?

Måske det er dit barn eller dit stedbarn som har?

Måske det er dit barnebarn?

Uanset hvem det er, kan det være meget overvældende at skulle lære en helt ny verden at kende, og det kan være enormt svært at stå på sidelinjen - særligt hvis man er relativt ny i autismeverdenen.

For hvad vil det egentlig sige for barnet at være autist? Og hvordan kan du byde ind og hjælpe?

Denne skrivelse er til dig, som er tæt med et autistisk barn og til dig, der oprigtigt ønsker at vide mere om autisme. Men det er især også til dig, der gerne vil være den bedste støtte for det autistiske barn i dit liv.
 

Hvad er autisme?

Autisme er det, man kalder en neurodivergens. Det er ikke en sygdom, og det er ikke noget, man skal være bange for. At have autisme betyder egentlig bare, at hjernen fungerer anderledes, end den gør for de fleste andre mennesker.

Autisme er et spektrum, hvilket vil sige, at man ikke kan tale om, hvor hårdt eller mildt man er ’ramt’, men om at ens funktionsprofil varierer mennesker imellem og også på daglig basis.

Er man autist, er man autist, og det kan komme vidt forskelligt til udtryk.

Fælles for autister er dog, at de mærker, sanser, føler, oplever, tænker og handler på en anden måde end flertallet.

De tager alting dybere ind, har brug for mere tid til mange ting og er enormt sensitive væsener. Samtidig har de ofte behov for høj grad af forudsigelighed, stabilitet, trygge rammer og kan have en helt særlig måde at kommunikere og socialisere på.

Det er vigtigt at understrege, at der intet forkert er ved det autistiske barns adfærd - det kan blot se anderledes ud, så hav altid dette i baghovedet. Og husk at se bag adfærden. I rigtig mange tilfælde er der en virkelig god forklaring på, hvorfor autistiske børn gør, som de gør.
 

Hvad betyder autismen for barnet? 

For at opfylde kriterierne for at få en autismediagnose skal der være en anderledes funktion inden for socialisering, kommunikation og forestillingsevne. Og så ses der ofte et helt unikt sanseapparat samt repetitiv adfærd.

Det betyder, at barnet eksempelvis kan være meget konkret, direkte og ærlig i sin kommunikation. Det har måske svært ved at forstå hentydninger, ordsprog og ironi. Helt små børn kan enten være meget foran eller bagud sprogligt.

Det kan også være, at barnet benytter ekkolali, som er en slags gentagelse af ord og remser, eller at det virker meget voksent i sit sprogbrug.

Socialt set ses det måske, at autistiske børn enten trækker sig fra andre børn og leger en del selv, at de har brug for meget én-til-én tid, er selektive i deres relationer, at de leger system-lege eller også, at de bliver meget kontrollerende i det sociale samspil med andre børn for at skabe den forudsigelighed, de så hårdt har brug for grundet den nedsatte forestillingsevne (som i øvrigt intet har med fantasi at gøre).

Af samme årsag har de stor gavn af struktur, rutiner og gentagelser – lad dem endelig bibeholde disse. Og forsøg så vidt muligt, hvis du ind imellem passer barnet, at inkorporere elementer fra barnets hverdag.

Autistiske børn er desuden enten meget følsomme på nogle sanser eller har brug for flere stimuli for at reagere – de kan være begge dele samtidig, og det kan være både svært og hårdt for børnene.

Sansemæssigt er der stor variation i, hvordan en autists profil kan se ud. For langt de fleste autister gælder dog, at de er meget lydfølsomme. Så lad barnet bruge høreværn/headset ved behov, og sørg generelt for at respektere, at der nedjusteres for lydniveauet.

Det anderledes sanseapparat kan også inkludere udfordringer med at mærke sig selv, temperatur, sult og smerte. Der kan være behov for faste tryk eller tværtimod besvær med eksempelvis at modtage og give kram.

Der kan også være tale om øget sensitivitet for lugte, smage og konsistenser eller vanskeligheder med at vurdere afstand, hvorfor barnet kan fremstå klodset. Det er meget vigtigt ikke at negligere barnets udfordringer med sansemæssige stimuli og at respektere, når det siger til og fra.

Og så stimmer de fleste autister - det gør alle mennesker faktisk - som er en slags selvstimulerende adfærd, hvor man måske nulrer, nynner, rokker, piller eller lignende for at berolige sit nervesystem.

Langt de fleste autister er enormt sensitive over for sindsstemninger, har stor empati og lider af affektsmitte.

Så sørg altid for at være opmærksom på din egen sindstilstand, når du er sammen med det autistiske barn, da det lynhurtigt vil mærke, hvis du er ude af balance og kan reagere kraftigt herpå.
 

Hvorfor handler barnet sådan?

Autistiske børn fungerer anderledes. Det betyder, at nogle børn kan virke til at ’køre op’, andre er måske meget rolige og skal ligesom ’vækkes’ lidt. De har brug for forskellig stimulans jævnfør det anderledes sansesystem.

I de tilfælde, hvor børnene virker ’oppe at køre’, er de typisk gået i det, man kalder ’high arousal’. Det kan udløses af glæde/begejstring, træthed, overstimulering og meget andet.

Hvis det kommer af en negativ årsag, kan ’low arousal’ være en god teknik at lære at kende. Hvor man med rolig stemmeføring, kravtilpasning, ingen skældud, afslappende aktiviteter og pauser kan hjælpe barnet til at finde ro igen.

Det kan også være, at barnet virker ’sart’. Det er måske meget selektivt samtidig. Klager over særlige indtryk, stemninger, ting der blev sagt og sansninger. Her er det utrolig vigtigt ikke at negligere barnets oplevelse, for det er meget reelt!

Måske barnet samtidig begynder at stimme, fordi det hele er blevet for meget. Det er så vigtigt ikke at stoppe barnet, hvis det sker. Det har brug for at regulere.

Sørg desuden gerne for ved pasning at tilpasse alle stimuli for at undgå, at barnet bliver overstimuleret.

Rigtig mange autistiske børn har behov for kortere tid ude af huset, rummer ikke de samme indtryk som andre børn og kan have gavn af diverse hjælpemidler, særligt når de er på farten. Det kan være solbriller, høretelefoner, legetøj, tablet, særlig mad med mere.
 

Er ikke uopdragne eller uhøflige

Autistiske børn er ikke forkælede, fordi man tilgodeser deres behov. Det, der ligner upassende adfærd, kan eksempelvis være øget skærmforbrug. Det kan være tendens til at ’køre op’ eller ’lave ballade’.
Det kan være behovet for konstant en-til-en-tid. Det kan være at have svært ved at vente. Det kan være, at barnet virker kræsent med mad.

Måske er det generelt meget selektivt. Det kan være, at barnet har forsinket eller manglende reaktion. Det kan være, at det ikke kan indfri et krav. Det kan være, at barnet retter meget på dig eller er meget direkte.

Det kan også være reaktioner på rutinebrud eller uforudsigelighed, som virker voldsomme. Eller måske endda nedsmeltninger, hvor barnet bliver meget ked af det eller udadreagerende - som i mange tilfælde slet ikke kan kontrolleres og intet har med vredesudbrud at gøre!

Listen er lang.

Men alle de her ting har grobund i autismen og kan altså forklares ud fra barnets diagnose. Det handler enormt meget om at se bag adfærden. At ’lave ballade’ kan handle om manglende sansemæssige input. At være selektiv med mennesker kan handle om tryghed og forudsigelighed. At reagere forsinket kan skyldes latenstid eller auditory processing disorder, som er besvær med at processe auditive input.

At være kravundgående kan skyldes, at barnet er enormt presset grundet mange timer i skole, og derfor ikke kan indfri et krav grundet ren og skær overstimulering. Og så videre.

Vi taler om enormt sensitive børn, der samtidig kan have svært ved at mærke sig selv og lære grænser at kende eller sætte dem. Og det, at folk omkring barnet tilpasser omgivelserne, er et udtryk for, at de forstår, hvor let barnets verden kan vælte.

Så lad barnet spise det, det har lyst til, lad det se den tv-udsendelse igen og igen, hav tålmodighed eller omformuler dig, hvis det ikke reagerer, og sørg generelt set for at tage nogle helt andre briller på, når du er sammen med det autistiske barn.

Jeg lover dig, at barnet vil elske dig for det.

Men vigtigst af alt, så accepter det autistiske barn for det unikke væsen, det er. Mød det med et åbent sind og hjerte, og du vil opleve, at autisme er så meget mere end udfordringer.

Glæderne ved detaljefokus, loyalitet, ærlighed, problemløsning, fejlfinding, særinteresser, logik, analyser, kreativitet og den helt særlige evne til at komme på spændende ideer, er uvurderlig.

Så nyd jeres tid sammen – og rigtig hjertelig velkommen til autismeverdenen.

Her til sidst er en liste til inpiration over mine bedste råd: 

• Praktiser low arousal
• Lad barnet være selektiv
• Undgå for mange stimuli
• Hav tålmodighed
• Lyt og respekter når barnet siger til og fra
• Lad barnet stimme
• Tænk over dine formuleringer
• Undgå for mange krav
• Vid at barnet ikke er uopdragent, og husk at se bag om adfærden
• Brug barnets hjælpemidler og de ting det finder tryghed i
• Pas på din egen sindsstemning
• Indlæg pauser i løbet af dagen
• Bibehold barnets struktur og rutiner
• Vurder ikke barnet ud fra samfundets normer

Af Pernille Hebsgaard.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle vores tidligere blogindlæg.

Læs Pernilles spændende blog om at være sansestærk og ikke sanseforstyrret.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg, hvor hun fortæller om at have autisme, kan du klikke her. 

Læs også om de udfordringer, Pernille oplever ved at formidle om autisme.