Ring til os
E-mail

Autisme og den sociale hjerne

Autisme og herunder Aspergers syndrom er kendetegnet ved anderledes adfærd i social interaktion og samvær med andre mennesker. Hvordan hænger det sammen med det, man kalder den sociale hjerne?


Et godt socialt liv er afgørende for vores udvikling, trivsel og livskvalitet. Sociale vanskeligheder med at forstå sig selv og andre mennesker kan lede til misforståelser, konflikter, social isolation, ensomhed, depression og angst. Det er desværre problemer, som mange mennesker med autisme oplever. Et af de mest overbevisende fund inden for neuropsykologisk forskning i autisme er forandringer i den sociale hjerne. Den sociale hjerne er en samlet betegnelse for et komplekst netværk af hjerneområder, der er grundlaget for vores sociale færdigheder.

På dette introkursus tilbyder vi et kort, teoretisk indblik i forandringerne i den sociale hjerne ved autisme, hvordan disse kan opleves, og hvilken betydning der kan have i ens dagligdag, når det sociale er udfordrende.
 

Praktiske oplysninger

Introkurset er optaget som live-webinar.

Der er to måder at få adgang på, alt efter om du ønsker introkurset til dig selv som enkeltperson eller til en gruppe.
Som enkeltperson køber du adgang til dig selv, og adgangen er personlig og må ikke deles. Du kan se introkurset lige så mange gange, du vil, og arbejdsarkene kan downloades. Introkurset er dit i ubegrænset tid.
Gruppeadgangen giver ligeledes adgang til introkurset, men for så mange personer som der er brug for på eksempelvis en arbejdsplads. Alle kan se introkurset, så mange gange de vil, og arbejdsarkene kan downloades. Introkurset er tilgængeligt i en 12-måneders abonnementsperiode.

  • Kursus: Introkursus om autisme og den sociale hjerne fra Molis Online Univers
  • Sted: Onlinekursus - du kan se det hjemmefra eller fra din arbejdsplads.
  • Målgruppe: Alle over 16 år, som enten selv er autister, har børn med autisme, en autistisk partner eller arbejder professionelt med autisme og har brug for inspiration til og viden om, hvordan den sociale hjerne og autisme kan hænge sammen.
  • Underviser: Psykolog Lea Rosenquist.
  • Pris: Kr. 350,- for enkeltpersoner / 4.985,- for adgang til en gruppe.

Køb introkurset her 
 

Fakturering via EAN

Når du bestiller introkurset og ønsker at betale via EAN, sender vi den ønskede faktura og efterfølgende et link, som giver adgang til kurset.

Du tilmelder dig ved at udfylde den relevante information herunder. Tilmeldingen er uforpligtende. For yderligere information; kontakt os venligst på info@molis.dk.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen at kontakte Molis.

Hvis du ønsker at blive opdateret om, hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90