Skærms påvirkning af børn og unge

Om skærms påvirkning af børn og unge

Om ti minutter skal du slukke for…

…din iPad
…din computer
…din PlayStation
…din mobil
…fjernsynet
 
Den sætning er der nok mange forældre til børn med autisme og ADHD, der hører sig selv sige på ugentlig eller daglig basis.

De sidste 10 år har tablets og smartphones ændret vores verden markant. Skærm er blevet en stor og naturlig del af børn og unges hverdag, og det er nok de færreste - hvis ingen - børn og unge, der kan forestille sig en verden uden internet og mobiltelefoner.

I Frankrig har de indført totalforbud mod private mobiltelefoner i skolen, hvilket har fået debatten herhjemme til at blusse op. Bør vi også gøre det samme i Danmark?

Deadline på DR2 tog debatten op i fredags. Den udsendelse kan du se her. Udsendelsen omhandlede børn og unge generelt, og det var også i denne forbindelse, at jeg, Ea, udtalte mig i programmet angående mobiltelefoners indvirkning på børn og unges sociale relationer og kompetencer.

Forskning viser nemlig, at forbrug af skærm, herunder mobiltelefoner, iPads, sociale medier osv., har langt større konsekvenser, end de fleste af os går og regner med. Det har konsekvenser blandt andet socialt, kognitivt, fysisk og psykologisk.

Socialt kan vi se, at det forringer de sociale kompetencer, hvis man er meget på skærmen. Herunder nedsættes evnen til empati og samspil med andre mennesker. Hjernen fungerer efter princippet use it or loose it, og derfor mister vi sociale kompetencer ved et stort skærmforbrug. Simpelthen, fordi skærmen ikke stimulerer og opøver de hjerneområder, som har med sociale kompetencer at gøre.

Kognitivt kan vi se, at børn mister evnen til koncentration og nærvær, og at indlæringen bliver sværere. Blandt andet fordi man via skærm får rigtig meget af belønnings-signalstoffet dopamin, som vi ikke får nær så effektivt andre steder fra. Og dopamin er noget af det mest afgørende for, hvad vi vælger at gøre, altså vores adfærd. Vores adfærd er forenklet sagt styret af, hvordan vi opnår mest mulig dopamin. Selvfølgelig skal det balanceres med, at vi også skal gøre mindre dopaminbetingede ting (som at læse til eksamen eksempelvis), for at vi kan opnå mål på den lange bane. Men det er noget, der skal oplæres gennem udviklingen. For at vi kan gøre ”kedelige” (ikke-dopamin-bundne) ting for på lang sigt at opnå belønning, skal vi have nogle veludviklede, modne frontallapper (forreste del af hjernen), og de er først færdigmodnede i midten af tyverne. Så skærm er som en gigantisk, endeløs slikpose, der altid vil ligge og brænde i lommen på børn. For mange børn og unge bliver det svært at følge med i undervisningen, fordi de blot venter på, hvornår de må ”række ned i lommen efter slikposen” – altså hvornår de kan få deres næste dopaminfix, ved at sidde med deres mobil. Så skærmen skal helt væk for, at vi ikke fristes til at række ud efter den, og altså derved få forstyrret vores koncentration, nærvær og indlæring.
 
Af fysiske symptomer viser forskningen, at skærmforbrug har stor indflydelse på søvnen. Det kan føre til søvnforstyrrelser, blandt andet fordi skærmlyset nedsætter udløsningen af søvnhormonet melatonin, der skal hjælpe os til en god, dyb og givende søvn. Samtidig gør dopaminfixet før sengetid det svært at få pulsen til at falde til ro, så vi kan falde i søvn og få en god nattesøvn. Og søvnforstyrrelser kan have en lang række negative konsekvenser: vi har større tendens til depression, angst, stress og selvskade for blot at nævne nogle få konsekvenser, når vi ikke får nok søvn. For nogle børn og unge kan det også betyde, at de isolerer sig mere og mere og i sidste ende bliver skolevægrende.
 
Psykologisk viser forskningen blandt andet, at vores evne til impulskontrol nedsættes, og at der er større risiko for lavt selvværd ved et stort skærmforbrug.
 
Ovenstående er kun et lille udpluk af, hvad forskningen viser.
 
Så hvor går et normalt skærmforbrug? Og hvor sætter vi grænsen – skal vi indføre forbud mod mobiltelefoner?
 
Jeg synes, det er rigtig godt, at der kommer fokus på skærms indvirkning på børn og unge. Fordi udviklingen er sket så hurtigt, er det også nærmest usynligt, hvilken indvirkning det har på os, og vi har ikke kunne nå at tage stilling til skærmes tilstedeværelse i vores daglige liv. Mit faglige gæt er, at vi i fremtiden kommer til at opdage langt mere, at skærm har mange flere negative konsekvenser for børn og unges udvikling, end vi regner med i dag. Hvis vi altså ikke finder en balance og er opmærksomme på, hvordan og til hvad vi bruger skærmen.
 
For samtidig er det vigtigt at huske på, at skærmen også har mange fordele, og at den netop for børn og unge med autisme og ADHD er et uundværligt hjælpemiddel. Skærm er samtidig også udformet således, at den passer utrolig godt sammen med børn og unge med autisme og ADHD’s hjerner. Den er logisk, forudsigelig, stabil, rationel og mange andre ting, der passer en hjerne med autisme rigtig godt. Jeg kunne skrive meget mere om, hvorfor skærm er så tillokkende for hjerner med autisme og ADHD, for når man dykker ned i det, giver det så god mening. Det er blandt andet noget af det, vi uddyber på vores kurser om skærmforbrug og -afhængighed hos børn og unge med autisme eller ADHD. 
 
Mange med autisme og ADHD har interesser, der indebærer skærm, og de finder ofte i skærmen ro og tryghed og en følelse af identitet og at være god til noget. Det er vigtigt, at vi fortsat giver dem muligheden for det.
 
Så, skærmen skal selvfølgelig have en plads i hverdagen, og vi skal også værdsætte alle de gode ting, der følger med. Som for eksempel den aflastning og støtte, som skærmen kan give frontallapperne, fordi vi med telefonen altid har kalender, alarmer, noteslister, direkte adgang til forældre via sms osv. Ligeledes kan skærmen støtte op om motoriske udfordringer, eksempelvis ved at man kan skrive på sin iPad frem for i hånden.
 
Så alt i alt handler det altså om at have en bevidsthed om, hvordan og hvornår vi bruger skærmen, og at vi finder en balance.
 
Men for at vende tilbage til overskriften ”Om ti minutter skal du slukke for…”. Mon ikke mange forældre kender til og ved, hvor mange konflikter og nedsmeltninger den sætning kan medføre. I næste nyhedsbrev vil jeg komme ind på, hvordan man kan løse den udfordring.
 
Hvis du har emner eller spørgsmål, som du gerne vil have taget op i vores nyhedsbrev, må du meget gerne skrive til os.
 
Vi vil også rigtig gerne høre, hvad du tænker om børn og unges skærmforbrug, og hvad du synes om mobiltelefoner i skolen. Det er du velkommen til at skrive på for eksempel vores Instagram eller Facebook.

______

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.