Ring til os
E-mail

Kursus om PDA, angst, anden kravundgående adfærd og autisme den 9. juni i Jylland

Personer med PDA er ekstremt følsomme over for, at andre stiller krav eller har forventninger til dem, da dette udløser angstreaktioner hos dem - også selv de mindste krav som for eksempel at børste tænder.


Det betyder, at personer med PDA undgår krav og forventninger på en tvangspræget måde, for eksempel ved at de forsøger at styre og kontrollere alt omkring dem.

Personer med PDA er derfor også meget dominerende i deres adfærd, da det giver dem ro og mindsker deres angst ved at kunne kontrollere miljøet omkring dem. Det bliver dog ofte mistolket i miljøet som trodsighed, opsætsighed eller manglende opdragelse eller grænsesætning, selvom det er angsten, der er styrende for deres adfærd.

Børn og unge med PDA har en stor frygt for at begå fejl, og de vil hellere undgå at forsøge end forsøge og eventuelt fejle. Derfor siger de oftest nej til ting og afviser andre. Desuden har de ofte et lavt selvværd, og de vil derfor undgå at gøre ting, hvor de risikerer ‘nederlag’, og som de derfor føler, kan afsløre, at de ikke er ’gode nok’.

Personer med PDA udgør en gruppe, der, hvad de autistiske symptomer angår, 'snyder', og derfor går de under radaren, og mange af dem får først sent en autismediagnose. Personer med PDA er gode til at imitere ’almindelig’ adfærd hos jævnaldrende, endda i en sådan grad så andre, der ikke kender dem så godt, kan blive i tvivl om, hvorvidt der faktisk foreligger autisme.

PDA og den grundlæggende angsttilstand giver således store udfordringer for personen og skaber forpinthed, ligesom det ofte slider på familierne og omgivelserne og gør det svært at få et hverdagsliv til at fungere.

Det er vigtigt at bemærke, at mange med autisme oplever kravundgående adfærd, hvilket ikke altid er det samme som PDA. Dette vil gennemgås på kurset.

Kurset vil være en blanding af en teoretisk gennemgang af PDA, anden kravundgående adfærd, autisme og angst og en praktisk tilgang til, hvordan man kan møde børn, unge og voksne med PDA herunder en gennemgang af pædagogiske redskaber. På kurset er der ligeledes mulighed for at stille spørgsmål og erfaringsudveksle med de andre kursusdeltagere.

Du kan læse mere om PDA-profilen her.

Praktiske oplysninger

Kurset varer seks timer, og undervejs vil der være te, kaffe, snacks og frokost. Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i pdf-format.

  • Kursus: PDA, anden kravundgående adfærd, angst og autisme.
  • Dato: 9. juni 2022.
  • Tid: Kl. 10.00-16.00.
  • Sted: Badstuegade 5-7, 8000 Aarhus C – lige oven på Panduro Hobby. 
  • Målgruppe: Pårørende og fagfolk (forældre, primære omsorgspersoner, plejeforældre, aflastningsfamilier, støttekontaktpersoner, psykologer, lærere/skoleledere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre, der arbejder med børn og unge med sociale og kommunikative vanskeligheder).
  • Deltagerantal: Op til 14 deltagere.
  • Underviser: Konsulent Marie Moesgaard.
  • Pris: Kr. 1.895,- inkl. materialer og forplejning.
  • Tilmeldingsfrist: 2. juni 2022.


Tilmeld dig kurset her
 

Tilmelding via EAN

Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte Marie på marie@molis.dk eller på telefon 22 16 68 67.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90