Ring til os
E-mail

Økonomiske støtteordninger

Muligheder for økonomisk tilskud til psykologbehandling

For mange er behandling en belastning af økonomien. Der er mulighed for støtteordninger, som du kan læse mere om herunder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til uforpligtende at kontakte os. Du kan også se en oversigt over de muligheder, der findes, for gratis psykolog eller rådgivning her


Psykologisk rådgivning til reduceret pris

Hos Molis har du mulighed for at få terapeutiske og rådgivende samtaler til nedsat pris hos vores psykologstuderende, der læser på sidste del af kandidatuddannelsen i psykologi. Kontakt os uforpligtende for nærmere oplysninger.

Kommunalt tilskud til psykologhjælp

Det er muligt at søge kommunen om helt eller delvist tilskud til psykologbehandling via din bopælskommune, hvilket gøres gennem egen sagsbehandler eller via Borgerservice i kommunen. Om tilskuddet bevilges afhænger af en individuel, økonomisk beregning. Du er velkommen til at kontakte os for spørgsmål vedrørende de kommunale tilskudsordninger.

Tilskud til psykologsamtaler via private sundhedsforsikringer

Hvis du har en privat sundhedsforsikring, kan du muligvis få dækket udgifterne til behandling af forsikringen. Hvis du ikke selv har tegnet en, kan du undersøge, om du har en forsikring via dit arbejde.

De fleste sundhedsforsikringer dækker 12 årlige psykologbehandlinger, som ofte kan forlænges. Har du en sundhedsforsikring, skal du kontakte dem og fortælle, at du ønsker psykologhjælp. De sender en bekræftelse, som du videresender til psykologen, som afregner direkte med sundhedsforsikringen.

Tilskud til psykologhjælp via forsikrings- & pensionsselskaber

Flere forsikrings- og pensionsselskaber dækker udgifterne til behandling. Hvis du er dækket via din forsikrings- eller pensionsordning, fakturerer vi naturligvis gerne selskabet direkte efter aftale.

Tilskud til behandling via fagforeninger

Der er mulighed for, at din fagforening kan dække udgiften til behandling, særligt hvis dit problem er arbejdsbetinget.

Tilskud til behandling via dit Mastercard

Mange kan via deres Mastercard få dækket psykologsamtaler. Kontakt gerne din bank for nærmere oplysninger om, hvilke forskringsbestemmelser der gælder for dit Mastercard.

Tilskud til behandling via Sygesikring Danmark

Sygesikringen Danmark tilbyder tilskud til behandling ud fra bestemte kriterier til visse grupper. Vi anbefaler, at du kontakter Sygesikringen Danmark for at høre, om du er berettiget til tilskud.

Hvis du ønsker at benytte et af ovenstående tilbud, beder vi dig oplyse os om det ved din henvendelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90