Ring til os
E-mail

Introduktion til autisme torsdag d. 3. oktober i København

Både som pårørende og fagprofessionel kan det være svært at forstå, hvad autisme er og derved vide, hvordan man bedst forstår og støtter et barn eller en ung med autisme.

Dette grundkursus om autisme henvender sige til pårørende til børn og unge, som for nylig er blevet diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse (ASF) og til professionelle, som ønsker grundlæggende viden om autisme, og om hvordan autisme udtrykker sig.

Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne større viden om og forståelse for autisme, og hvad børn og unge med autisme har behov for, herunder grundlæggende strategier og redskaber til bedst at støtte og håndtere udfordringer.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er forældre til børn i alderen 3-25 år og fagprofessionelle, som er nye inden for autismeområdet. Kurset vil være en vekselvirkning mellem oplæg og refleksion, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.


Formål

Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne en større viden om og forståelse for, hvad autisme er.
Formålet er ligeledes at give redskaber og strategier, så man får større viden om, hvordan man bedst støtter barnet med autisme.


På dette kursus vil du derfor få:

  • Viden om hvad autisme er, herunder autismens tre kernesymptomer.
  • Viden om, hvordan autismen opleves af børn og unge med autisme, og hvordan den viser sig.
  • Viden om, hvordan stress udtrykker sig hos børn med autisme, og hvordan man håndterer det.
  • Viden om hvilke tilgange, der virker for børn med autisme, og hvorfor de virker.
 


Praktiske oplysninger

Kurset varer fire timer, og undervejs vil der være te, kaffe og snacks. Du vil efter kurset kunne få
alle de gennemgåede materialer i pdf-format, hvis du ønsker det.

  • Kursus: Introduktion til autisme.
  • Dato: torsdag d. 3. oktober 2019.
  • Tid: kl. 12.00-16.00.
  • Sted: Molis, Store Strandstræde 19, 1. sal, 1255 København K. 
  • Målgruppe: Pårørende og fagfolk (forældre, primære omsorgspersoner, plejeforældre, aflastningsfamilier, støttekontaktpersoner, psykologer, lærere/skoleledere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, psykiatere, sygeplejersker og socialrådgivere).
  • Deltagerantal: Max. 20 deltagere.
  • Underviser: Autoriseret psykolog Louise Sandholdt Trip.
  • Pris: Kr. 995,- pr. deltager inkl. materialer og let forplejning.
  • Tilmeldingsfrist: onsdag d. 25. september 2019.

Spørgsmål og uddybende information

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte Louise på mail: louise@molis.dk eller på telefon 23 49 77 04.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Du finder uddybende information om kurset her. Husk gerne at læse og eventuelt downloade og printe informationen på forhånd.

Tilmelding

Du tilmelder dig kurset ved at købe billetter her:

Køb billetter

Købet er bindende og kan ikke fortrydes. Læs mere om vores handelsbetingelser her.

Hvis du ønsker at tilmelde dig/jer med betaling via EAN-nummer, bedes du udfylde nedenstående. Dette tillægges et administrationsgebyr på kr. 50,- pr. faktura.

Betaling med EAN-nummer

Information om deltager:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.