Ring til os
E-mail

Forældreforløb for PDA-familier Online – efterår 2024

Forældreforløb for PDA-familier Online med opstart d. 17. september

12-ugers onlineforløb med undervisning, rådgivning og støtte til forældre til PDA-børn og -unge.

Dette forløb er lavet til at levere en step-by-step-proces til at genvinde mere fred og klarhed som forælder samtidig med, at du finder ud af, hvad der virker for dit unikke barn og jeres unikke familie.

Det er lavet for at hjælpe dig til at hjælpe hele din familie ved at give dig viden om – og sikkerhed i at vide – at du er på rette vej i forhold til at støtte dit barns/unges velbefindende, hans eller hendes nervesystem og mentale helbred på lang sigt.

Jeg glemmer aldrig det øjeblik, hvor jeg måtte erkende, at den eneste måde, jeg kunne være mor for min søn, var at redefinere HELE min måde at være forælder. ALT, hvad jeg tidligere havde vidst og troet, måtte smides ud, og jeg måtte begynde helt forfra med mit nu 12-årige barn. Det var noget af en pille at sluge. (Mor til dreng på 15 år)

På dette forløb får du:

  • Et nyt mindset, der hjælper dig til at vide, om netop PDA-tilgangen er støttende og udviklende for dit barn/dit unge menneske.
  • Praktiske redskaber til at støtte dit barn på alle måder: både det psykiske og mentale helbred samt støtte i de helt basale områder som spisning, toiletbesøg, søvn, hygiejne og sikkerhed.
  • Klarhed på, hvordan du tilrettelægger din vej for dit barn og for din familie.
  • Viden om dit barns alarmberedskabsmønster, så du kan genkende hans eller hendes kæmp-, flugt- eller frys-respons (også selv om barnet ikke kan fortælle dig om det med ord).
  • Hjælp til at udvikle en plan for, hvordan du eksperimenterer med de mest effektive hjælpemidler/redskaber til dit barns nervesystem.
  • Mulighed for at foretage vigtige skift både her og nu og i årevis fremover. 

     

Dette forløb er for dig, der: 

  • Har et barn, som tyder på at være neurodivergent (autisme og/eller ADHD – diagnosticeret eller ej), og som udviser forskellige tegn på mistrivsel og kravundgåelse. Det kan være skolevægring, stress, udbrændthed, udfordringer med basale behov som søvn, mad, hygiejne med mere.
  • Har brug for et overblik og forståelse for, hvad der egentlig ligger bag det faktum, at dit barn udviser voldsomme tegn på mistrivsel, når der opstilles krav og fratagelse af autonomi, og derfor søger mulighed for at definere – måske endda bestemme over – sig selv og sine omgivelser. Du har brug for vished om, at det ikke bare handler om ’viljestyrke’ eller bedre grænsesætning og styring fra din side, men et helt bestemt triggermønster i dit barns neurologi, der kan afhjælpes, når du finder ind til mønsteret bag.
  • Har brug for en praktisk, systematisk og objektiv tilgang til at få dit barn i trivsel, så du med dine egne øjne kan få overblik over, hvad der rent faktisk virker.
  • Har brug for at gøre op med de såkaldte ’gode råd’ om, hvordan 'du BØR gøre' med dit barn. Forløbet er for dig, der efterhånden snart ikke kan holde til flere mislykkede samtaler med dine børns lærere, PPR, bedsteforældre, venner, svigerforældre – eller måske endda din partner – om din såkaldt fejlslagne opdragelse.
  • Er træt af at blive (be-)dømt i din måde at være forælder på, og som måske intuitivt véd, at du er på rette spor, men som ikke har de ’beviser’ og nødvendige data til, på en overbevisende måde, at kunne fortælle andre om, hvad du gør.
  • Er klar til at arbejde med en systematisk tilgang til at forstå dit barns nervesystem og velbefindende funderet i tilknytning, basale behov og selve nervesystemet. Og til dig, som er færdig med klassiske ’forældretræningsprogrammer’ eller det, man kunne kalde ’klassisk autismepædagogik’ baseret på færdighedstræning og belønningsstrategier.
  • Er klar til at skride til handling. Dette forløb fokuserer på implementering og handling. Forældre, der er med på forløbet, skal derfor være villige til at arbejde med deres eget mindset og lave de skift, der er nødvendige for forandring.

Dette forløb er ikke for dig, der: 

  • Leder efter et nyt sæt regler, dogmer eller et ’der er kun en måde at gøre det på’-program.
  • Ikke er villig til at ændre din egen adfærd og dine egne tankemønstre.
  • Leder efter en måde at fixe dit barn og få det til at samarbejde ved at bruge belønning og straf eller andre såkaldt ’klassiske’ opdragelsesmåder (faktisk må man nok regne med, at dette er lige det modsatte).
  • Ikke bryder dig om at blive trigget (sandheden om PDA vil være en trigger for de fleste, men din nye vished vil også være nøglen til at få det bedre som familie).

     

Datoer og indhold

Forløbet foregår udelukkende online og indeholder både optaget undervisning og ugentlige coaching-/sparringssamtaler via mødeplatformen Zoom. Alle sessioner bliver optaget og sendt, så du kan få det hele med – også selv om du ikke kan deltage live.

Til forløbet knytter sig en lukket, privat Facebookgruppe til brug for deltagerne. Marie (underviser og gruppeleder) kommer som udgangspunkt ikke til at deltage aktivt i denne Facebookgruppe, men fungerer som admin i gruppen.


Sessionerne er fordelt på følgende måde:
 
Uge 1 af forløbet:
  • Tirsdag den 17. september klokken 10.00-12.00
     
Uge 2 af forløbet:
  • Mandag den 23. september klokken 13.00-15.00
     
Uge 3 af forløbet:
  • Tirsdag den 1. oktober klokken 10.00-12.00
     
Uge 4 af forløbet:
  • Mandag den 7. oktober klokken 13.00-15.00
     
Uge 5 af forløbet:
  • Ingen undervisning på grund af efterårsferie
     
Uge 6 af forløbet:
  • Mandag den 21. oktober klokken 13.00-15.00
     
Uge 7 af forløbet:
  • Tirsdag den 29. oktober klokken 10.00-12.00
     
Uge 8 af forløbet:
  • Mandag den 4. november klokken 13.00-15.00
     
Uge 9 af forløbet:
  • Tirsdag den 12. november klokken 10.00-12.00
     
Uge 10 af forløbet:
  • Mandag den 18. november klokken 13.00-15.00

Uge 11 af forløbet:
  • Tirsdag den 26. november klokken 10.00-12.00

Uge 12 af forløbet:
  • Mandag den 2. december klokken 13.00-15.00
 

Undervisningspakken:

Undervisningen er inddelt i fem moduler. Det første modul tilsendes ved tilmelding, og de efterfølgende moduler frigives hver 14. dag undervejs i de 12 uger. 

Temaerne for de optagede moduler er: 
 Modul 1: Fundamentet
 
Hvad er PDA – og hvordan ved du, om dit barn har et PDA-nervesystem?Hvad er forskellen på at være ‘almindeligt kravundgående’ og at være PDA’er? 
 
 Modul 2: PDA-familien
 
Hvorfor er PDA-familieliv så kontroversielt? Og hvordan kan vi være med det? Hvad stiller vi op, hvis vi ikke er enige om børneopdragelsen derhjemme? Hvordan kan vi tilgodese søskendebehov?
 
 Modul 3: Den eksperimenterende tilgang
 
Hvordan tracker du dit barns adfærd og finder tegn på, om det går den såkaldt ‘rigtige’ eller ‘forkerte’ vej?
De 10 mest effektive pædagogiske redskaber til at berolige dit barns nervesystem og nedbringe PDA-aktiveringen
 
 Modul 4: PDA uden for hjemmet
 
Hvad kan og skal vi gøre for, at vores børn kan trives uden for hjemmet? Hvad er udsigterne på længere sigt, og hvordan sørger vi for, at de kan have det trygt og godt sammen med andre end os, deres forældre? 
 

 Modul 5: Langtidsholdbar heling
                              
Hvordan heler vi de traumer, der er opstået i både vores børn og os selv? Er det overhovedet muligt at blive ‘rask igen’ efter burnout? 
 
Modul 6: Opsamlingsmodul -specielt tilrettelagt ti dette pågældende hold 


Om underviser Marie Moesgaard


Forløbet varetages af Marie Moesgaard, som er konsulent i Molis' afdeling i Aarhus.

Nedenfor følger Maries egen præsentation:

Jeg er Marie Moesgaard, uddannet først folkeskolelærer og sidenhen terapeut. Jeg er mor til fire børn (hvoraf mindst to er neurodivergente) i alderen 10-26 år.

Jeg har 25 års erfaring i arbejdet med børn og forældre; først i folkeskolen og siden 2012 som selvstændig terapeut – som oftest til familier med neurodivergens involveret. De sidste 2,5 år har jeg arbejdet i Molis og således udelukkende fokuseret på udfordringer og udvikling, der omhandler autisme og ADHD.

Det, der dog særligt har fået mig til at lave dette forløb, er, at jeg selv er mor til to PDA-børn. De specifikke udfordringer, der er forbundet med denne rejse, har ført mig gennem både kaos og udvikling og har drevet os til at kigge på vores familiemønstre og børneopdragelsesmetoder i et omfang, jeg ikke anede eksisterede. I denne proces har jeg ligeledes opdaget, at jeg selv er PDA’er.

Min vej til at blive en god mor for mine fire børn har været bumlet og brolagt med mange snublesten, og jeg tror ærlig talt, at jeg har taget alle de forældrekurser og læst alle de bøger, der findes om børneopdragelse (OGSÅ dem om autisme og ADHD). Først da jeg hørte om PDA, gav det mening for mig, hvorfor det ikke virkede, og hvorfor jeg hele tiden havde haft en fornemmelse af, at min egen intuition var min vigtigste rettesnor i det komplekse samarbejde med mit PDA-barn (og hele min familie).

Jeg har derfor specialiseret mig i dette felt og har haft mange klienter, der enten selv har PDA-nervesystemer eller har børn, der har det. Jeg har set, hvordan familier lige så stille forandrer sig fra at være opslidende kampzoner til trygge, sikre havne for hinandens særlige udfordringer, når forståelsen og meningsfuldheden bliver det bærende element for tilgangen.

 

Hvorfor et gruppeforløb frem for individuel rådgivning?

Min erfaring er, at det at udvikle sig i fællesskab med andre er afgørende for, at hele mit system kan forstå og få erfaring med, at det ikke bare er mig, der har fået en fiks ide.

I fælles dialog med andre får jeg vished om, at PDA-tilgangen ikke kun virker for mig og mit barn – den virker også for andre. En SÅ vigtig viden for at opnå den nødvendige selvforståelse og tillid til, at man er på rette vej til bedre trivsel for sit barn og hele sin familie.

Hvorfor online frem for fysisk fremmøde?

At være PDA-familie kræver stor fleksibilitet i tid og sted. Vi har børn, der indimellem har akut brug for os, og som ikke kontinuerligt indgår i faste ordninger såsom skole eller pasning af andre. For at kunne skabe så fleksible rammer som muligt og for at imødekomme den store efterspørgsel fra alle dele af landet, er et onlineforløb en supergod mulighed.

Ved at skabe et rum hvor man kan møde op, selvom man er hjemme i sit eget space eller på en gåtur eller med sit barn ved siden af, håber jeg (også) at kunne invitere dem, der er allermest pressede, til at kunne få adgang til de nøgler, der kan hjælpe dig tilbage på sporet igen. Samtidig giver et onlineforløb mulighed for at kunne lytte til optagelserne, lige når det passer dig, og dele det med din partner eller andre, der hjælper dig med at passe godt på dine børn.

Praktiske oplysninger

  • Forløb: Forældreforløb for PDA-familier Online.
  • Dato: 12-ugers forløb med opstart den 17. september 2024. Derudover ugentlige coaching-kald hver uge i 12 uger; henholdsvis hver anden tirsdag (i lige uger) i tidsrummet 10.00-12.00 og hver anden mandag (i ulige uger) i tidsrummet 13.00-15.00. 
  • Sted: Du logger på online via et tilsendt link fra vores Zoom-konto.
  • Målgruppe: Forældre til børn/unge med PDA.
  • Underviser: Konsulent Marie Moesgaard.
  • Pris: Kr. 7.000,- inklusive materialer. Forældrepar eller to øvrige familiære relationer (eksempelvis forælder og bedsteforælder) kan deltage på samme billet. Er man to personer eller mere og uden familiær relation (eksempelvis tre familiemedlemmer eller to kollegaer), skal man købe mere end en billet.
     
Tilmeld dig kurset her

Tilmelding via EAN

Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til forløbet, er du meget velkommen til at kontakte Marie på marie@molis.dk eller på telefon 22 16 68 67.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår forløbet udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90