Ring til os
E-mail

AutismeFordybelse for Forældre 2018

AutismeFordybelse har til formål, at du som forælder øger din viden om og forståelse for dit barn med autisme. Alle forældre ønsker, at deres børn har det godt og trives i dagligdagen. Forløbet vil ruste dig som forælder og klæde dig på til at håndtere situationen.

AutismeFordybelse har til formål at øge din viden om og forståelse for dit barn med autisme. Forløbet giver dig ressourcer og redskaber, som vil øge dine kompetencer i forhold til at leve sammen med og hjælpe dit barn eller ung med en autismespektrumtilstand til at klare sig bedre gennem livet, øge sin trivsel og udvikle sine ressourcer.
 

Formålet er, at:

  • Du får en grundlæggende viden om og indsigt i autismediagnoserne herunder autismeteorier, det mangfoldige autismespektrum, pigeprofilen ved autisme (som drenge også kan have, trods det vildledende navn) samt centrale, komorbide problematikker (medfølgende lidelser) såsom angst, stress, depression, adfærdsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, afhængighed og selvskadende adfærd.
  • Du får en øget viden om hjernens opbygning og funktion.
  • Du får konkrete redskaber, der øger dine kompetencer.
  • Du får viden om og træning i kognitive og metakognitive redskaber tilpasset autisme.
  • Du får en indsigt i centrale problematikker, der knytter sig til autisme, herunder søvnproblemer, skærmafhængighed, stress, sanseintegrationsforstyrrelser og udadreagerende adfærd.
  • Du får dannet et netværk med andre forældre, som du kan spejle dig i, udveksle erfaringer med og blive inspireret af.
 

I forløbet vil du få viden om følgende:

  • Introduktion til hjernen, dens opbygning, udvikling og funktioner.
  • Viden og teorier om autismespektrumtilstande, herunder infantil autisme, Aspergers syndrom, atypisk autisme, GUU/GUA og NLD.
  • Viden om diagnosesystemerne DSM-5 og ICD-10 (eller ICD-11, hvis den er udkommet).
  • Stress-sårbarhed hos personer med autisme: symptomer, virkning og redskaber til at håndtere det.
  • Kognitive redskaber tilpasset børn og unge med en autismediagnose, herunder brug af KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning, se mere på www.cat-kit.com/da/).
  • Metakognitive redskaber tilpasset børn og unge med en autismediagnose, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
  • Angst hos børn og unge med en autismediagnose: angstens udtryk og tilgange til angst, herunder også tvangsadfærd og tvangstanker.
  • PDA (Pathological Demand Avoidance): børn og unge, der har autisme og er Ekstrem Krav Afvisende.
  • Piger med autisme: deres profil og kerneproblemer, og hvordan pigeprofilen kan adskille sig fra klassisk autisme.
  • Konflikthåndtering: at håndtere konflikter med børn og unge, herunder brug af Low Arousal.
  • Søvnproblemer: søvnens virkning, og hvordan man kan håndtere søvnproblemer.
  • Sociale historier: hvordan du skriver og bruger dem.
  • Struktur: hvordan du laver og bruger skemaer, piktogrammer og belønningssystemer.
  • Skærmforbrug: hvad et stort forbrug (måske afhængighed) af skærm betyder, og hvordan du arbejder med det.
  • Sanseintegrationsforstyrrelser: hvad er det, og hvordan håndterer man det.
  • Selvværd og trivsel: hvordan styrker og bevarer vi selvværdet som udgangspunkt for trivsel hos børn og unge med en autismespektrumtilstand.
 

På alle moduler får du viden om autisme og redskaber til at håndtere de udfordringer, der kan være i hverdagen. Hvert modul berører et nyt tema og består af en kombination af erfaringsdeling mellem deltagerne, oplæg fra underviser om dagens tema samt praktiske øvelser og træning. Mellem hvert modul vil der være hjemmeopgaver, så du får trænet din nyanskaffede viden og redskaber.

Forløbets varighed

Forløbet består af i alt 5 moduler med opstart september 2018 frem til februar 2019. Der er ét modul om måneden, og ét modul består af en fredag fra kl. 15.00-19.00 og den følgende lørdag fra kl. 9.30-15.30.

Deltagerprofil og -antal

Hvert hold består af maksimum 16 personer. Alle deltagere på holdet er forældre til børn og unge med autisme. Der er mulighed for at deltage enkeltvist eller som par. Forløbet giver deltagerne mulighed for at opbygge et fællesskab, der kan fortsætte som en fælles videns- og erfaringsdeling, efter at AutismeFordybelse er afsluttet.

Datoer for AutismeFordybelse for Forældre med opstart september 2018

2018
  • Fredag d. 14. september kl. 15.00-19.00
  • Lørdag d. 15. september kl. 9.30-15.30
  • Fredag d. 19. oktober kl. 15.00-19.00
  • Lørdag d. 20. oktober kl. 9.30-15.30
  • Fredag d. 9. november kl. 15.00-19.00
  • Lørdag d. 10. november kl. 9.30-15.30
 
2019:
  • Fredag d. 18. januar kl. 15.00-19.00
  • Lørdag d. 19. januar kl. 9.30-15.30
  • Fredag d. 15. februar 15.00-19.00
  • Lørdag d. 16. februar 9.30-15.30
 

Gruppeleder

Louise Isager er gruppeleder. Louise Isager er psykologistuderende på sidste del af uddannelsen på Københavns Universitet. Louise har arbejdet på autismeområdet i flere år, og til daglig har Louise samtaler med børn, unge og voksne med autisme og deres pårørende, ligesom hun underviser og afholder kurser sideløbende med sit studie.

Pris:

Forløbet koster kr. 12.550,- pr. person, men da det er første gang, vi tilbyder det, og vi derfor gerne vil samle erfaringer, får du det til halv pris. Dette første forløb koster altså kr. 6275,- pr. person.
Der er mulighed for uden omkostninger at betale forløbet i 2 rater á kr. 3.137,50,-: 1. rate ved tilmelding og 2. rate d. 1. september.
Tilmelding til forløbet er bindende og kan ikke fortrydes eller returneres. Prisen dækker både deltagelse, materialer og forplejning. Gennem hele dagen vil der være kaffe/te og snacks, og fredag serveres en sandwich til aften, og lørdag en salat til frokost.
 

Praktiske oplysninger:

  • Kursus: AutismeFordybelse for Forældre 2018
  • Dato: 10 moduler med opstart 14. september 2018
  • Tid: Én weekend om måneden: fredage kl. 15.00-19.00 og lørdage kl. 9.30-15.30
  • Sted: Store Strandstræde 19, 1. sal, 1255 København K
  • Målgruppe: Forældre til børn og unge med autisme
  • Pris: Intropris kr. 6.275,- pr. person (kan betales i 2 rater á kr. 3.137,50,-). Normalpris kr. 12.550,- pr. person.
  • Forplejning: Der vil være te, kaffe, sodavand, chokolade, nødder og frugt alle dage. Fredag vil der blive serveret en sandwich, mens der lørdag vil være salat til frokost.
 

Brochure

Du kan downloade en brochure om forløbet lige til at printe ud her.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til forløbet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmelding & uddybende information

Du tilmelder dig kurset ved at købe billetter her:

Køb billetter


Købet er bindende og kan ikke fortrydes. Læs mere om vores handelsbetingelser her.

Hvis du ønsker at tilmelde dig/jer med betaling via EAN-nummer, bedes du udfylde nedenstående. Dette tillægges et administrationsgebyr på kr. 50,- pr. faktura.

Betaling med EAN-nummer

Information om deltager:

Ved tilmelding til kursus samtykker du til vores privatlivspolitik.