Ring til os
E-mail

Dungeons & Drangons (D&D) Café med opstart 3. november 2022 i København

Molis tilbyder en Dungeons & Dragons Café for unge med autisme og/eller ADHD hver anden torsdag fra 3. november.

Vores konsulent Mads Lemmé Hansen vil være facilitator og danne hyggelige og trygge rammer om cafeen.

Vores D&D-gruppe vil blive udgjort af 4-8 deltagere. Gruppen vil være lukket, således at deltagerne ikke hver gang skal vænne sig til nye ansigter.

Da det vil være en lukket gruppe, vil vores facilitator Mads selvfølgelig prioritere, at vi også skal lære hinanden at kende – men omdrejningspunktet for gruppen er, at man møder op for at socialisere med andre unge med autisme/ADHD og for at spille D&D.
 
Denne D&D Café er for både nybegyndere såvel som rutinerede D&D-spillere. Alle er velkomne, så længe at man er motiveret for at deltage aktivt i spillet, og samtidig kan holde til at sidde omkring et bord i ca. 3 timer ad gangen med andre unge.

Det eneste tilbehør, det kræver for at være med, er, at man har sin egen computer/iPad med (og en tilhørende oplader). Har man selv andet D&D-udstyr, er det selvfølgelig også velkomment.
 
Gamemaster/Dungeonsmaster (DM) er Eskild. Eskild er en af Mads’ klienter, og de har sammen udarbejdet rammerne for denne D&D-café. Det er første gang Eskild er DM, derfor skal vi have tålmodighed med ham. Han har dog stor erfaring som spiller i diverse D&D kampagner.
 
Der vil ikke være nogle faglige indslag i denne gruppeordning, da fokus udelukkende er på socialisering med jævnaldrende med diagnoser og at mødes om at spille D&D.

Dog vil det altid være muligt at gå med Mads ind i et andet rum og tage en pause, hvis det hele bliver lidt for meget i øjeblikket. På den måde vil Mads udgøre en pædagogiske støtte til samtlige gruppemøder.


Gruppeleder Mads Lemmé Hansen.

INFO OM SPILLET

  • Vi spiller 5. edition af D&D
  • Alle spillere starter i level 1
  • Der er ikke fastlagt noget særligt tema endnu.


Forplejning

Til hvert gruppemøde vil der være sørget for snacks og forplejning såsom te, kaffe, sodavand, chips, chokolade mm.

 Praktiske oplysninger 

  • Opstart: Torsdag den 3. november 2022 og dereftrer fast hver anden torsdag.
  • Tid: kl. 15.00-18.00.
  • Sted: Molis, Nørre Voldgade 88, 3. sal, 1358 København K.
  • Målgruppe: Unge (16 år og opefter) med autisme. Man behøver ikke at være i et forløb hos Molis for at deltage i gruppemøderne. Alle er velkomne.
  • Deltagerantal: Max. 8 deltagere.
  • Gruppeleder: Konsulent Mads Lemmé Hansen.
  • Pris: Kr. 375,- pr gang (der betales samlet for forløbet på de 5 gange) =  kr. 1.875,- betales samlet inden første gang og er bindende.
  • Ønsker gruppen at fortsætte, vil det blive muligt at tilkøbe endnu et forløb på 5 gange yderligere.


Spørgsmål


Hvis du har spørgsmål, er du eller dine forældre velkommen til at kontakte gruppeleder Mads Lemmé Hansen på mads@molis.dk eller tlf. 28 97 77 92.
 

Tilmelding

I forbindelse med tilmelding bedes du venligst notere den unges alder og diagnose samt andre særlige forhold, som kan være vigtigt for gruppelederen Mads at kende til. Disse oplysninger skal bruges til at sammensætte gruppen på bedst mulig måde.

Efter tilmeldingsfristen vil gruppelederen Mads se på de forskellige tilmeldinger og sammensætte gruppen ud fra, hvilke tilmeldinger der er kommet.

Hvis den unge vurderes til bedre at passe til en anden gruppe/et andet tilbud, vil man blive kontaktet efter tilmeldingsfristen med henblik på at finde en anden løsning. Man er altså ikke garanteret en plads i gruppen, før man har modtaget en bekræftelsesmail på dette, af gruppelederen Mads. Faktura tilsendes, når gruppen er sammensat og ens deltagelse er bekræftet.

Du tilmelder dig ved at udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90