Avoidant/restrictive food intake disorder (ARFID)

Personer med undgåelses- eller restriktivt madindtag (ARFID) undgår specifikke madvarer og har restriktioner i forhold til, hvad de må indtage.

Ofte fører det til underernæring og et betydeligt vægttab, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

Der skelnes mellem picky eating og ARFID. Picky eating er et normalt fænomen især hos børn, som er karakteriseret ved, at børnene undgår ny mad. Ofte går denne tendens over af sig selv i takt med, at barnet bliver større, men når picky eating bliver for indgribende i måltidssituationer eller ikke går over af sig selv, kan det have alvorlige konsekvenser såsom underernæring. Når spiseforstyrrelsen ikke løser sig af sig selv, kan den høre ind under diagnosen ARFID, der står for Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder eller på dansk undgåelses- eller restriktivt madindtag.

ARFID er en anerkendt diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM-5, men er ikke en anerkendt diagnose i WHO’s diagnosesystem ICD-10. I DSM-5 erstatter ARFID den tidligere diagnose Feeding Disorder of Infancy or Early Childhood. ARFID kaldes også for Selective Eating Disorder (SED).

Man har primært forsket i børn, der lider af ARFID, og har blandt andet fundet, at børn, der udviser tegn på ARFID, ofte er ramt af andre problemer såsom angst og depression. Nogle forskere mener, at ARFID kan være et symptom på OCD og derved skyldes angst, for eksempel angst for at få bakterier fra bestemte madtyper eller blive syg af sprøjtegifte.

ARFID jf. DSM-5

1. Det primære symptom, der ses ved ARFID, er, at man undgår visse madtyper eller har et restriktivt madindtag, hvilket manifesterer sig ved, at man lider af underernæring og ikke har et stort nok madindtag via maden. En eller flere af følgende punkter må ligeledes være tilstede:
   1. Betydeligt vægttab
   2. Betydelig underernæring
   3. Behov for medicinsk føde eller ernæringssupplementer
   4. Påvirkning af psykosocial funktion

2. Spiseforstyrrelsen skyldes ikke mangel på tilgængelig mad eller kulturelle praksisser.

3. Spiseforstyrrelsen forekommer ikke udelukkende under et anoreksi eller bulimi forløb, og der er ikke elementer af ønsket vægttab eller forvrænget kropsbillede.

4. Spiseforstyrrelsen skyldes ikke en medicinsk årsag eller en anden mental diagnose. Når spiseforstyrrelsen optræder i sammenhæng med en anden tilstand eller forstyrrelse, må sværhedsgraden af spiseforstyrrelsen overstige det, der rutinemæssigt er associeret med en eventuel anden lidelse og få yderligere klinisk opmærksomhed.

Hos børn og unge ses ikke altid vægttab, men da de ikke er færdige med at vokse, kan lidelsen komme til udtryk i manglende vækst både vægt- og højdemæssigt i løbet af deres barn- og ungdom.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring ARFID.

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.