Diagnosen Tourettes syndrom defineres i ICD-10 ved kombinationen af multiple motoriske og mindst ét vokalt tic, som er debuteret før 18-årsalderen og har varet i mere end et år. Motoriske og vokale tics kan, men skal ikke nødvendigvis, have været til stede samtidig. Barnet skal ikke have haft en periode uden tics i mere end to måneder.

Tics er korte, gentagende muskeltrækninger og bevægelser (motoriske tics) eller lyde og verbale ytringer (vokale tics). Tics kan være enkle (én muskelgruppe involveret, én kort lyd) eller komplekse med inddragelse af flere muskelgrupper, som nogle gange kan være svære at skelne fra mere viljestyrede bevægelsesmønstre.

Symptomerne begynder almindeligvis med tics i ansigtet, for eksempel i form af blinken med øjnene eller grimasser, som efterfølgende kan sprede sig til resten af kroppen (cranio-caudal udbredelse).

Tilstanden begynder normalt omkring tre- til otteårsalderen, dog beskrives tilfælde af endnu tidligere debut.

Vokale tics optræder ofte flere år senere end motoriske tics og begynder gerne med snøften, rømmen eller hosten.

Styrken af tics øges tit i barneårene og når sit maksimum mellem 10- og 15-årsalderen for derefter at reduceres gradvist.

Mange børn med Tourettes syndrom oplever en forværring af tics i stressende situationer. Andre oplever det modsatte, dvs. en øgning af tics, når de slapper af. Det kan derfor være nyttigt at finde ud af, om og i hvilke situationer barnet reagerer med at få flere tics eller at få færre tics.

Komorbiditet og differentialdiagnostik

De to tilstande, som hyppigt er associeret med Tourettes syndrom, er ADHD samt OCD. Mange børn med Tourettes syndrom har tvangsadfærd, ofte betegnet som ”obsessive compulsive behaviour” (OCB), selvom børnene ikke opfylder diagnosekriterierne for komorbid OCD.

Tvangssymptomer ved Tourettes syndrom kan være vanskeligere at behandle end ved ren OCD, fordi der er mindre ubehag forbundet med at gennemføre ritualer ved Tourettes syndrom. Symptomerne betegnes derfor som egosyntone, fordi disse symptomer er mere i tråd med barnets personlighed i modsætning til typiske OCD-symptomer, som opleves som meningsløse, jegfremmede (egodystone), og hvor den OCD-ramte gerne vil slippe for dem.

Børn med Tourettes syndrom har ofte store problemer med impulskontrol, hvilket ofte ses i sammenhæng med komorbid ADHD.

Tics er hyppige hos børn med autisme. Det kan somme tider være vanskeligt at adskille stereotype bevægelser og tics. Omvendt kan børn med Tourettes syndrom vise autistiske træk eller have en komorbid lidelse inden for autismespektret, som oftest Aspergers syndrom eller højtfungerende autisme.

Et andet problem hos børn og unge med Tourettes syndrom er komorbid depression. Især unge med Tourettes syndrom kan være plaget af depressive symptomer, som kan øges med alderen. Selvom mange børn med Tourettes syndrom oplever færre tics i ungdomsårene, kan affektive symptomer eller stofmisbrug blive mere fremtrædende i denne periode af livet. Det er også påvist, at angstlidelser, selvskadende adfærd og andre personlighedsforstyrrelser optræder oftere hos personer med Tourettes syndrom.

Årsager til Tourettes syndrom

Tilbøjeligheden til at udvikle tics er arvelig, men arvegangen og de nøjagtige genetiske forandringer er ikke kortlagt endnu. Hvor man tidligere troede, at Tourettes syndrom opstod på grund af én læsion eller ét afvigende område i hjernen, ser man nu, at mere globale funktioner i kortikale-subkortikale nervebaner er forstyrret hos personer med Tourettes syndrom.

Hovedresultater af undersøgelser, der anvender MR-scanning, tyder på, at prædispositionen for tics ser ud til at være relateret til forandringer i basalganglierne, især nucleus-caudatus, som er mindre i størrelse og viser cellulære forandringer hos patienter med Tourettes syndrom.

Ved MR-undersøgelser på gruppebasis finder man imidlertid også volumetriske forandringer i flere andre områder, for eksempel præfrontal kortex og corpus callosum. Forandringerne i disse områder og deres korrelation med symptomerne kan tyde på, at hjernen ændrer sig ved at udøve en slags kompensatorisk adfærd, som fører til plastiske omdannelsesprocesser.

De dele af hjernen, som er større hos børn med Tourettes syndrom, er præfrontal kortex, som blandt andet har regulatorisk funktion og er involveret i at udøve kognitiv kontrol inden for mange områder. De er derfor muligt, at børn og unge med Tourettes syndrom bedre kan undertrykke tics ved at tage disse regulatoriske dele af hjernen i brug. I dag findes dog ikke undersøgelser, hvor man har fulgt børn med Tourettes syndrom op med MR-undersøgelser i voksenalderen.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte om Tourettes syndrom. Du er meget velkommen til at kontakte os for en aftale.

Telefon: 29 80 29 90
Mail: info@molis.dk