Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.

Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på belastning. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men langvarig stress over en længere periode kan gøre dig alvorligt syg og føre til udbrændthed. Ved udbrændthed er man fysisk, følelsesmæssigt og mentalt nedslidt på grund af en lang tids krævende arbejdssituation.

Stress opstår typisk, når du står over for større udfordringer i skolen, arbejdslivet eller i privatlivet. Alle mennesker kommer i situationer, der giver kortvarig stress. Kortvarig stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør dig i stand til at yde dit bedste. Dette kan være situationer, som kræver en ekstraordinær indsats, for eksempel i forbindelse med eksaminer, konflikter eller deadlines på arbejdet.

Fysiologisk er stresstilstanden kendetegnet ved, at det sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Der sker en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i nedbrydende retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, og puls og blodtryk stiger. Når udfordringer er overstået, er det derfor vigtigt, at kroppen får ro til at komme sig og genopbygge sine ressourcer, så stresstilstanden ikke varer ved og udvikler sig til langvarig stress.

Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor og dine muligheder for at håndtere dem. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. I nogle livsperioder kan man være mere sårbar over for udvikling af stress sammenlignet med andre livsperioder.

Årsager til langvarig stress kan eksempelvis være alvorlige begivenheder i dit liv, belastninger på arbejdet og/eller i privatlivet, manglende fritid og hvile etc.

Om stresstilstanden får helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden, blandt andet:

  • Belastningens styrke og varighed.
  • Hvordan belastningen opleves og vurderes af den stressramte. Stress handler ikke så meget om belastningen i sig selv, men derimod hvordan man oplever, at man er i stand til at magte udfordringen.
  • Personlige og miljøbestemte ressourcer hos den stressramte, for eksempel i hvor høj grad den stressramte oplever støtte fra omgivelserne.
  • Hvordan den stressramte håndterer belastningen, dvs. hvilke copingstrategier den stressramte har.
  • Hvilken grad af fysiske reaktioner og symptomer, belastningen medfører.
  • Sygdomsfølsomhed hos den stressede.

Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så disse funktioner ”sætter ud”.

Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og det belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet. Langvarig stress kan svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig over for sygdomme og infektioner. Langvarig stress er således en særdeles uhensigtsmæssig tilstand, som øger risikoen for udvikling af både fysisk og psykisk sygdom, blandt andet hjertekarsygdomme, depression, angst, øget risiko for ulykker samt forværring af en række kroniske lidelser, for eksempel overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande.

Fysiske symptomer på langvarig stress kan vise sig ved:

  • Svimmelhed på grund af træthed.
  • Hovedpine.
  • Tendens til svedeture uden fysisk aktivitet.
  • Hurtigere og mere overfladisk åndedræt.
  • Hjertebanken med uregelmæssig rytme. Stikkende smerte i hjertet.
  • Problemer med fordøjelsen: kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré eller forstoppelse.
  • Appetitløshed eller stress-spisning.
  • Manglende lyst til sex.
  • Nedsat immunforsvar, for eksempel hyppig forkølelse, forsinket sårheling.
  • Problemer med at sove.

Psykiske symptomer på langvarig stress kan vise sig ved:

  • Nedsat hukommelse.
  • Nedsat rummelighed over for andre mennesker.
  • Ændret humør og humørsvingninger. Dette kan eksempelvis komme til udtryk ved nedsat humoristisk sans, øget irritabilitet eller at man får meget let til tårer.
  • Angst.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Ubeslutsomhed. 

Årsager til stress

Som nævnt skyldes langvarig stress ofte, at man er belastet på flere livsområder samtidig.

Livsbegivenheder og kriser kan medføre akut stress. I mange tilfælde klarer mennesker sig igennem en sådan periode ved hjælp af støtte fra deres sociale netværk. I nogle tilfælde kan svære kriser medføre langvarig belastning. Dette gør sig især gældende, hvis man oplever, at man står alene med problemet.

Stress på arbejdet kan medføre langvarig stress. Man ved meget om arbejdsrelateret stress, og undersøgelser har vist, at seks faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress:

  • Lav indflydelse på egen arbejdssituation.
  • Følelse af meningsløshed.
  • Følelse af uforudsigelighed.
  • Dårlig social støtte fra ledere og kolleger.
  • Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen.
  • For høje eller for lave krav.

Andre vigtige faktorer, der kan medføre langvarig stress er:

  • Mobning.
  • Fyring.
  • Et grænseløst arbejde, hvor arbejdet breder sig ind i fritiden og aldrig giver tid til at holde fri.
  • Fysiske arbejdsforhold, for eksempel støj, kulde, dårligt indeklima samt akkord- og skifteholdsarbejde.

Stress i privatlivet kan bidrage til udvikling af langvarig stress – enten alene, men ofte i samspil med arbejdet. Ofte vil det være nemmere at håndtere konflikter på arbejdet, hvis tingene fungerer i privatlivet. Omvendt har man flere ressourcer til at tackle problemer og kriser i privatlivet, hvis man har et velfungerende arbejde. Faktorer i privatlivet, der kan bidrage til udvikling af langvarig stress er blandt andet:

  • Et dårligt helbred eller sygdom enten hos sig selv eller ens nærmeste.
  • Dårlig økonomi.
  • For få aktiviteter og indhold i hverdagen.
  • Dårlig social støtte, manglende anerkendelse og mange konflikter.
  • For høje krav til materielle forhold.
  • Omfanget af fritidsaktiviteter, husholdningsarbejde eller sociale aktiviteter.
  • Overforbrug af internet, mobiltelefon, e-mail og tv.
  • Uklare grænser mellem arbejde og fritid.

Det er vigtigt, at du er i stand til at kende dine belastninger. Dette kan du blandt andet gøre ved at:

  • stille dig selv spørgsmålet, om det er arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig?
  • skrive ned konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag.
  • lave en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme.
  • vurdere, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der virkelig er vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre.

Langvarig stress kan blandt andet forebygges ved:

  • at lave en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen.
  • at prioritere dine opgaver.
  • at indlægge små pauser i hverdagen, der giver pusterum. Spring for eksempel ikke frokostpausen over. Giv dig selv tid til at gå en tur. Pauser giver ny energi.
  • at sørge for, at motion bliver en del af din hverdag. Motion forebygger og afhjælper stress.
  • at have sunde kostvaner. Kosten har stor betydning for dit helbred og din sundhed. Kost og stress hænger meget sammen, da kosten på mange måder påvirker hormonbalancen og nervesystemet, og det samme gør stress. Forkert kost skader derfor ikke kun din sundhed, men kan også medvirke til at skabe stress. Sørg derfor for at spise regelmæssigt og sundt ved at følge kostrådene, og sørg for at planlægge madlavningen bedre.
  • at sørge for, at få tilstrækkelig søvn og hvile i det daglige. Søvn forebygger og afhjælper stress.
  • at holde forbrug af tobak, alkohol, koffein og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen.
  • at dyrke meditation, yoga og afspænding. Det kan for nogle give indre ro og er med til at give en bedre kropsbevidsthed, der kan hjælpe dig til at mærke kroppens signaler.
  • at tale med andre (familie, venner, kolleger) om belastningerne og om, hvordan du oplever belastningerne. At stå alene med problemerne kan være en stor byrde.
  • at sætte tid af og dyrke de ting i livet, der giver dig glæde. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn, træne, lave god mad, læse eller noget helt syvende. Glæde giver ny energi.
  • at løse de problemer, der presser dig og medfører stress. Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet først og fremmest løses der.
  • at sige nej og at sige fra til nogle ting.

Stress-spisning

Ved stress-spisning bruges maden til at dæmpe følelsen af stress og uro. Kortvarig stress kan medføre appetitløshed, men ved længerevarende stress oplever mange, at de får tendens til at spise mere og især får trang til fedt- og sukkerholdig mad. Flere undersøgelser dokumenterer, at fysisk og psykisk stress øger indtaget af fedt- og sukkerholdig mad.

Årsagen til stress-spisning er blandt andet, at stresshormonet kortisol øger sultfølelsen. Desuden medfører spisning, at aktiviteten i den afslappende del af nervesystemet (det parasympatiske nervesystem) stiger. Spisning har således en afslappende virkning.

Når man er stresset, kan det være sværere at mærke kroppens signaler. Den fysiske anspændthed, som stress kan medføre, især anspændthed i mavemuskulaturen, kan forveksles med sult. Desuden kan stress påvirke og hæmme stofskiftet, så man lettere tager på i vægt.

Test dig selv

Psykiatrifonden har lavet en lille test, ‘Stresstermometeret’, på 5 spørgsmål, der er baseret på WHO’s retningslinjer. Testen er kort og hurtig og kan give et fingerpeg om, hvad din risiko for at få stress er, men den skal ikke bruges som diagnosticering. Hvis du har lyst til at prøve den, så kan du tage testen her.

Hvis man først er blevet ramt af langvarig stress, kan det være rigtig svært at bryde den onde stresscirkel igen. I Molis arbejder vi med stress, og vi giver psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte, der kan hjælpe dig til at få nye stressforebyggende vaner og mestringsstrategier. Du er meget velkommen til at kontakte os for en aftale.