Ortoreksi beskrives som den fjerde spiseforstyrrelse. Ortorexia nervosa/ortoreksi er, når det sunde liv tager overhånd. Der er på nuværende tidspunkt ingen diagnose for ortoreksi i WHO’s diagnosesystem ICD-10. Af samme grund forholder Sundhedsstyrelsen sig ikke til ortoreksi. Vi mener dog, at ortoreksi er vigtig at have fokus på, da overdreven sundhed er et stigende problem.

Ved ortoreksi er man overdrevet optaget af at leve sundt, og man går meget op i madens kvalitet. I modsætning til anoreksi og bulimi handler ortoreksi ikke nødvendigvis om at ville være meget tynd, men sund, trænet og ren. Ved ortoreksi tages der udgangspunkt i sundhedsbudskaber som for eksempel at dyrke motion, spare på fedtet, undgå gluten, spise mange grøntsager, spise økologisk m.m., men budskaberne overdrives, så der for eksempel motioneres voldsomt og opstilles strenge og rigide regler for, hvad der er sundt og usundt. Desuden opstår der et enormt ubehag, hvis reglerne brydes.

For mennesker med ortoreksi er kontrollen med, hvad de spiser, og om deres regler overholdes, altoverskyggende. Fleksibiliteten i forhold til, hvad de må spise, mangler, og det kræver meget energi og er vanskeligt at opretholde et normalt liv som følge af spiseforstyrrelsen.

Ofte vil personer, der er ramt af ortoreksi, tage deres egen mad med til sociale sammenkomster, eller de forsøger helt at undgå sociale situationer, hvor der indgår mad. I sidste ende kan det ende med, at de isolerer sig socialt.

Ligesom hos de øvrige spiseforstyrrelser ligger blandt andet et lavt selvværd ofte til grund for ortoreksi. Kontrollen over maden bliver en overlevelsesstrategi og et forsøg på at opnå sikkerhed, kontrol og en bedre selvfølelse.

Forskning peger på, at der findes symptomoverlap mellem ortoreksi og anoreksi samt OCD. Personer med ortoreksi og anoreksi har samme stræben efter perfektion og behov for kontrol. De OCD-lignende symptomer ved ortoreksi kommer blandt andet til udtryk ved de mange regler og ritualer, et stort fokus på hygiejne, når man spiser, samt behov for at arrangere maden. Desuden ses der symptomoverlap mellem ortoreksi og spiseforstyrrelsen avoidant/restrictive food intake disorder (ARFID), også kaldet selective eating disorder (SED). Personer med undgåelses- eller restriktivt madindtag (ARFID) undgår specifikke madvarer og har restriktioner i forhold til, hvad de må indtage. Der kan for eksempel være tale om regler og ritualer omkring, hvilken farve eller type af råvare man må spise, symptomer som også ofte ses ved anoreksi og ortoreksi.

Årsager til ortoreksi

Der kan være mange forskellige årsager til, at man udvikler et overdrevet forhold til sundhed, men ofte er det mennesker, der i forvejen har et lavt selvværd og måske står med en følelse af ikke at have kontrol over et eller flere områder i deres liv samt tumler med en masse vanskelige følelser. På samme måde som ved anoreksi handler ortoreksi heller ikke kun om mad og sundhed, men kontrollen over maden bliver for mange en overlevelsesstrategi, der kan skabe en form for sikkerhed i en ellers usikker verden.

Nutidens sundhedsideal har stor betydning for, at nogle mennesker udvikler ortoreksi. Der er i dag et langt større fokus på sundhed og kost end tidligere, hvilket blandt andet kommer til udtryk i et væld af sundhedskampagner, officielle kost- og motionsråd, smiley-ordninger, regler for varedeklarationer, et stigende antal sundheds- og slankeeksperter samt undersøgelser af, hvad der er sundest at spise, og hvordan man kan leve så sundt som muligt. En masse modsatrettede kostråd og sundhedsanbefalinger bidrager til at skabe forvirring omkring, hvad der rent faktisk er sundt, og hvad der er direkte sundhedsskadeligt. Det kan være svært at navigere rundt i de mange modsatrettede kost- og livsstilsanbefalinger, hvilket er medvirker til, at man føler sig nødsaget til at lave sine egne regler omkring kost og sundhed.

Det er vigtigt at have en sund livsstil, hvor man spiser sundt og dyrker motion, og grænsen mellem hvornår man har et sundt forhold til mad, livsstil og træning, og hvornår sundheden bliver sygelig, kan være svær at sætte. En god rettesnor er, at når kontrollen over maden og kroppen bliver så dominerende, at alt andet træder i baggrunden, når man begynder at isolere sig socialt og oplever et enormt ubehag, hvis man har spist bestemte fødevarer eller ikke har trænet, er fokuseringen på sundhed ved at tage overhånd.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring ortoreksi samt behandling, støtte og rådgivning omkring andre problematikker, der omhandler spisning, krop og vægt. Desuden har du mulighed for at få rådgivning omkring sundhed og ernæring. Du er meget velkommen til at kontakte os for en aftale.

Telefon: 29 80 29 90
Mail: info@molis.dk