Spiseforstyrrelser er et alvorligt og stigende problem blandt unge piger. Problemerne udgør et kontinuum, der strækker sig fra en meget udbredt risikoadfærd til svære psykiatriske sygdomme. Sundhedsstyrelsen vurderede i 2005, at cirka 25 procent af kvinder mellem 14 og 25 år har en risikoadfærd i form af et negativt kropsbillede og slankeadfærd, der placerer dem i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Ved spiseforstyrrelser er forholdet til mad, krop, vægt og spisning forstyrret i et omfang, så det går ud over den fysiske og psykiske sundhed og den psykosociale funktion. Kernepsykopatologien ved spiseforstyrrelser kan defineres ud fra to aspekter; overvurdering af kroppens og vægtens betydning for selvfølelsen og et intenst behov for at kunne kontrollere krop, mad og vægt.

Spiseforstyrrelser viser sig typisk i ungdomsårene primært hos unge piger og kvinder (ca. 90 procent) i alderen 10-20 år. Spiseforstyrrelser debuterer tidligere og tidligere og kan ses helt ned i otteårsalderen.

Ud over diagnoserne anorexia nervosa og bulimia nervosa har mange en subklinisk spiseforstyrrelse, dvs. at ikke alle symptomer på anorexia nervosa eller bulimia nervosa er opfyldt. Disse betegnes som atypisk anorexia nervosa eller atypisk bulimia nervosa. De subkliniske tilfælde kan være mindst lige så langvarige og forpinte som de kliniske tilfælde, og de udgør cirka halvdelen af alle spiseforstyrrelser.

Det kan i klinisk praksis være fordelagtigt at betragte spiseforstyrrelser inden for et transdiagnostisk perspektiv, dvs. hvor afgrænsningen mellem forskellige spiseforstyrrelser gøres til mindre genstand for opmærksomhed. Denne måde at forstå spiseforstyrrelser på støttes blandt andet af, at en del patienter, der først har haft anorexia nervosa, senere i deres sygdomsforløb udvikler bulimia nervosa, udvikler et overdrevet forhold til sundhed, se orthorexia nervosa, eller udvikler en selektiv spiseforstyrrelse, se avoidant/restrictive food intake disorder.

Subjektiv og objektiv overspisning

Der findes to slags overspisning; subjektiv og objektiv overspisning. De to former for overspisning differentierer anorexia nervosa fra bulimia nervosa.

Subjektiv overspisning ses ved anorexia nervosa. På trods af restriktiv spisning, oplever personen, at hun/han har spist for meget eller forkert, hvilket medfører dårlig samvittighed, angst og skyldfølelse.

Objektiv overspisning ses ved bulimia nervosa. Personen har spiseanfald, hvor der spises store mængder mad på kort tid. Overspisningen medfører en uundgåelig og destruktiv dårlig samvittighed.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring forskellige former for spiseforstyrrelser samt støtte og rådgivning omkring kropstilfredshed, selvværdsproblematikker, kostråd og træning. Du er meget velkommen til at kontakte os for en aftale.

Telefon: 29 80 29 90
Mail: info@molis.dk

Her på hjemmesiden kan du læse mere om de forskellige spiseforstyrrelser.