Den fantastiske hjerne & autisme set indefra

Hvordan fungerer den almindelige hjerne, og hvad er det, der sker i den autistiske hjerne?

Tag med Peter Lund Madsen og Anne Skov Jensen på en guidet tur – ind i den fantastiske menneskehjerne.

Grundet stor succes gentager Peter og Anne foredraget, som de holdt i marts 2017 i Herlev og Århus.

Vores hjerne skal hele tiden træffe de rigtige beslutninger for os. For at kunne gøre dette skal den vide, hvilken situation den befinder sig i både faktuelt, følelsesmæssigt og socialt. Derefter skal den lægge en plan, og til sidst skal hjernen udføre denne plan. Dette er en yderst kompliceret proces, og meget kan gå galt – især hvis man har autisme.

Peter Lund Madsen fortæller om, hvorledes den almindelige menneskehjerne fungerer, og hvordan den autistiske menneskehjerne ind i mellem kan komme til kort, når det handler om: 1) at analysere sociale situationer, 2) sortere og tolke sanseindtryk, og 3) når hjernen udsættes for stress.

Anne Skov Jensen, der har medvirket i “De skjulte talenter” på DR1 og har Overlevelsesguiden, fortæller med udgangspunkt i sit eget liv som autist om styrker og udfordringer. Anne vil samtidig tale om anerkendelse, rummelighed og støtte i hverdagen som fundament for et godt liv. Anne fokuserer på muligheder og kompenserende strategier, der kan gøre det muligt for mennesker med autisme at udfolde deres fulde potentiale.

 

Foredraget bliver holdt i Herlev, Vejle og Aalborg

Foredraget bliver holdt i Herlev d. 8. november, i Vejle d. 20. november og i Aalborg d. 28. november.

For mere information om foredragene og køb af billetter, klik herunder: