Kursus om autisme og sanseforstyrrelser d. 30. januar 2018 i København. 

Sansebearbejdning omhandler hjernens og nervesystemets evne til at opfange, sortere og bearbejde de sanseinput, vi får fra både indre og ydre stimuli i hverdagen.

Effektiv sansebearbejdning er en afgørende forudsætning for ens trivsel og evne til at fungere i hverdagen. Vanskeligheder med sansebearbejdningen kan derfor opleves som aldeles gennemgribende i hverdagslivet. Sanseudfordringer kan hæmme og vanskeliggøre såvel menneskers udvikling og læring som deres generelle trivsel og funktionsevne.

En meget stor del af de børn, unge og voksne med autisme, vi møder i vores praksis, har sanseforstyrrelser.

 

Hvordan kan man se, om der er sanseudfordringer?

På dette kursus sætter vi fokus på sanseforstyrrelser hos børn, unge og voksne med autisme. Vi har her samlet en række eksempler på, hvordan sanseudfordringer kan komme til udtryk:

  • Ubehag ved at gå i bad, blive friseret, at få klippet negle eller hår
  • Ubehag ved eller udfordringer med at tage tøj af og på
  • Ubehag ved sømme, mærker og lign. i tøj
  • Ubehag ved regnvejr, temperaturændringer, eksempelvis når man skal indefra og ud, men det kan også være årstidsrelateret ved skift til sommer eller vinter.
  • Ubehag og stress ved larm, støj, uro, skingre lyde og smaskelyde
  • Ubehag ved mange mennesker i samme rum, der kan virke stressende og uoverskueligt
  • Ubehag ved at stå i kø, sidde i rundkreds eller deltage i lege
  • Stort behov for enten bevægelse eller stillesiddende aktiviteter
  • Nedsat eller øget smerteregistrering
  • Kræsenhed, ubehag, væmmelse eller fravalg af bestemt mad eksempelvis relateret til temperatur, konsistens, lugt, smag og udseende
  • Svært ved at mærke sig selv, eksempelvis sult, træthed eller hvordan man har det
  • Trækker sig fra aktiviteter og vil helst se på

 

Sanseforstyrrelser kan give stress, angst og nedsmeltninger

Mange børn, unge og voksne med autisme oplever sensorisk intolerance, det vil sige en neurofysiologisk over-respondering på sensorisk påvirkning af et eller flere sansesystemer.

Børn, unge og voksne, der er sensorisk over-responderende, overvældes og overstimuleres ofte let, og stimuli ophobes over tid, hvilket kan resultere i nedsmeltninger eller et udtalt behov for restitution og ro efter overstimulerende aktiviteter eller omgivelser.

Sansebearbejdnings-vanskeligheder resulterer ofte i stress eller angstreaktioner, da ellers harmløse sansepåvirkninger betyder, at det autonome nervesystem reagerer med alarmberedskab (frygt/kæmp/flygt) og en øget mængde stresshormoner.

Det kan være vanskeligt for omgivelserne at forstå, at dét, som personen med sansebearbejdnings-vanskeligheder kan klare den ene dag, overvælder og skaber nedsmeltninger næste dag.

Mennesker med sansebearbejdnings-vanskeligheder har ofte glæde af struktur og forudsigelighed samt muligheden for selv at styre aktiviteter og input – også som følge af sanseforstyrrelser.

Du kan læse mere om sansebearbejdnings-vanskeligheder her.

 

Målgruppe

Dette kursus henvender sig både til forældre, der har et barn med en autismespektrumtilstand, og til fagpersoner, der ønsker mere viden om årsagerne til sansemæssige problematikker i hverdagen samt øget viden om, hvordan man kan mindske eller håndtere problematikkerne.

 

Formål

Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne en større viden om og forståelse for, hvad sansebearbejdnings-vanskeligheder er, hvorfor de er så indgribende i hverdagslivet, og hvordan man kan mindske eller håndtere de udfordringer, det medfører.

 

På dette kursus vil du derfor få:

  • Viden om sansebearbejdning
  • Viden om vanskeligheder med sansebearbejdning og hvad det kan betyde i hverdagen
  • Viden om hvordan man kan mindske problematikkerne
  • Viden om hvilke strategier man kan bruge for at kompensere for og håndtere de udfordringer, sanseforstyrrelser medfører i hverdagen

 

Praktiske oplysninger

Kuret varer tre timer, og undervejs vil der være te, kaffe og snacks. Du vil få udleveret materialer på kurset, og du vil efter kurset kunne få alle materialerne i pdf-format.

  • Kursus: Autisme og sanseforstyrrelser
  • Dato: tirsdag d. 30. januar 2018
  • Tid: kl. 13.00-16.00
  • Tilmeldingsfrist: 23. januar 2018
  • Sted: Molis, Nikolaj Plads 23, 1. sal, 1067 København K
  • Målgruppe: Pårørende (forældre, primære omsorgspersoner, plejeforældre, aflastningsfamilier, støttekontaktpersoner mm.) og fagfolk (psykologer, lærere/skoleledere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker og socialrådgivere)
  • Deltagerantal: Max. 12 deltagere
  • Underviser: –
  • Pris: kr. 750,- pr. deltager inkl. materialer og let forplejning

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte os. 

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

 

Tilmelding & uddybende information

Du tilmelder dig kurset ved at købe billetter her:

Køb billetter

Hvis du ønsker at tilmelde dig til kurset med betaling via EAN-nummer, bedes du sende en mail til info@molis.dk med følgende information:

– Institution/arbejdsplads
– EAN-nummer
– Kontaktpersons navn og e-mail
– Antal deltagere

Købet er bindende og kan ikke fortrydes. Læs mere om vores handelsbetingelser her.

Du finder uddybende information om kurset her. Husk gerne at downloade og eventuelt printe informationen på forhånd.

UDSOLGT: Kurset er udsolgt. Du er velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev for information om, hvornår vi næste gang udbyder kurset.