Selvforståelse ved ADHD/ADD

Vi tilbyder selvforståelseskursus til børn, unge og voksne, der har ADHD eller ADD.

I selvforståelseskurset lærer du om ADHD/ADD-symptomerne, hvordan de kommer til udtryk, hvordan og hvorfor de er opstået, samt hvordan du kan lære at håndtere og arbejde med din ADHD/ADD.

Formålet med selvforståelseskurset er, at børn, unge og voksne med ADHD/ADD opnår øget indsigt i sig selv og deraf øget trivsel.

Selvforståelseskurset skal hjælpe børn, unge og voksne med ADHD/ADD til bedre at kunne forstå sig selv og være i stand til at håndtere de udfordringer, som en ADHD/ADD-diagnose kan medføre. I forløbet arbejder vi også med komorbiditet som stress, depression, angst, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse eller adfærdsforstyrrelse, hvis det er til stede.

Forløbet er for dig, der har en ADHD/ADD-diagnose. Selvforståelseskurset har fokus på, hvem du er, hvad der er dine styrker og ressourcer, og hvordan du kan håndtere og få strategier til dine udfordringer og sårbarheder. Vi vil ligeledes arbejde med, at du får større trivsel og får opbygget dit selvværd, og at du får motivation og redskaber til at håndtere det, der er svært for dig.

 

Mere specifikt er formålet med selvforståelseskurset, at du:

  • opnår viden om ADHD/ADD og dermed får øget selvforståelse
  • får kendskab til stress, og hvad man gør ved det
  • bliver støttet i at arbejde hen imod størst mulig trivsel og livskvalitet
  • opnår større bevidsthed om egne ressourcer og styrker
  • får mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk
  • opnår indsigt i behandlingsmuligheder

 

Selvforståelseskurset kommer blandt andet ind på følgende emner:

  • Viden om ADHD/ADD og eventuel komorbiditet som stress, angst, depression, spiseforstyrrelser og adfærdsproblemer
  • Forekomst og årsager til ADHD/ADD
  • Hvordan hjernen er opbygget, når man har ADHD/ADD
  • Selvværd og selvtillid – hvordan håndterer man at føle sig anderledes eller forkert?
  • Hvem er jeg – identitet og selvforståelse
  • Redskaber og strategier i hverdagen
  • Stress-sårbarhed – forekomst, symptomer og forebyggelse
  • Søvn, kost og motion
  • Venner og ensomhed samt sociale strategier og social træning
  • Skole/uddannelse og fremtid
  • Familiære relationer i dit liv: forældre, søskende, børn.

 

I selvforståelseskurset indgår også rådgivning til de pårørende. Her lægger vi vægt på, at pårørende får en øget viden om, bedre indsigt i samt forståelse for den, der har ADHD/ADD. I rådgivningen til pårørende gives praktiske redskaber og strategier til, hvordan man sammen kan håndtere udfordringerne.

Et selvforståelseskursus består af 14 gange i alt. Prisen for et samlet kursus er kr. 15.800,-

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere.

 

Tilmelding til selvforståelseskurset

Du kan tilmelde dig kurset herunder, og så kontakter vi dig for aftale om opstart af kurset. Vi starter løbende kurser op, som der kommer tilmeldinger.

 

Kontakt information




Udfyld herunder hvis din arbejdsplads/kommune/forsikring betaler




Evt. kommentar


* = Påkrævet