Vi tilbyder ressourcekurser til unge og voksne mennesker, der har en diagnose på autismespektret.

Hvis man har en autismespektrumforstyrrelse, kan man ofte føle, at livet er svært at håndtere, og at man mangler strategier.

For nogen kan det være svært at tage en uddannelse eller finde ud af, hvilken uddannelse man skal tage. For nogen er det svært at komme i arbejde, have et arbejde eller blive i det samme arbejde i en længere periode. Og for andre er det svært at have gode, sunde relationer eller at være forælder.

Mange oplever ligeledes, at de har uhensigtsmæssige strategier, tankemønstre eller adfærd, og at det er svært at finde ud af at gøre det rigtige. Mange oplever også, at de bliver fyret eller skilt, men at de ikke forstår, hvad det er, de gør galt.

Dette kursus vil undersøge din personlighedsprofil og dine ressourcer. Kurset har fokus på, hvem du er, hvad der er dine styrker og ressourcer, og hvordan du kan håndtere og få strategier til dine udfordringer og sårbarheder. På kurset vil vi ligeledes arbejde med, at du får opbygget dit selvværd, og at du får motivation og redskaber til at håndtere det, der er svært for dig.

Kurset vil således være en blanding af psykoedukation (at du lærer om dig selv og din autisme og dermed får øget din selvforståelse), kognitiv terapi og redskaber til brug i hverdagen.

 

Kurset vil komme ind på:

  • Din personlighedsprofil, identitet og læringsstil
  • Dine styrker og ressourcer og hvordan du bruger dem
  • Selvforståelse og psykoedukation om din diagnose
  • Redskaber til at håndtere hverdagen: arbejde/uddannelse, mad og indkøb, rengøring og husholdning, budget og bank, evt. læge og medicin, diverse som tandlæge og møder på kommunen
  • Udvikling af en struktur i hverdagen, der passer til dig
  • Stress sårbarhed
  • Søvn, kost og motion
  • At undersøge uhensigtsmæssige vaner og finde mere hensigtsmæssige vaner og tankemønstre

 

Et ressourcekursus består af 12 individuelle samtaler i alt. Prisen for et samlet forløb er kr. 13.650,-

 

Spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere, eller hvis du har spørsmål.

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig forløbet herunder, og så kontakter vi dig for aftale om opstart.

 

Kontakt information




Udfyld herunder hvis din arbejdsplads/kommune/forsikring betaler




Evt. kommentar


* = Påkrævet