Gruppemøder for unge

Gruppemøder for unge

Vi holder gruppemøder for unge (ca. 15-20 år), der har autisme, Aspergers syndrom eller ADHD/ADD.

Hos Molis ved vi, at vejen til et styrket selvværd og øget trivsel går via praktisk viden om en selv og en mulighed for at spejle sig i ligesindede og udveksle erfaringer.

Derfor tilbyder vi gruppemøder som kombinerer alle elementerne i en tryg og hyggelig ramme hos Molis.

På gruppemøderne har du mulighed for at møde andre unge, der også har autisme eller ADHD. Her kan du få mere viden og blive klogere på dig selv, samtidig med at du kan danne et netværk med ligesindede og dele dine egne erfaringer.

Gruppemøderne ledes af psykologisk konsulent Kathrine sammen med en hjælper, og de foregår den første lørdag i hver måned kl. 13.00-15.00 i Molis.

Hvert gruppemøde består af et oplæg på ca. 45 minutter om dagens emne af Kathrine, hvorefter der er mulighed for at tale videre om emnet. Det er helt frivilligt, om man har lyst til at sige noget til møderne. Det er også helt i orden, hvis man helst vil lytte.

Emnerne i oplægget kan eksempelvis være:

  • Hjernens funktioner
  • Viden om autisme og ADHD
  • Stress sårbarhed
  • Angst og depression
  • Sociale relationer
  • Skole, uddannelse og fremtid
  • At finde sine styrker og arbejde med dem
  • Sansefølsomhed
  • og meget andet

 

Dagens emne tilpasses efter gruppesammensætningen.

Vi serverer snacks (vindruer, nødder, chips, chokolade og slik) og noget at drikke (cola, sportsvand, kaffe og the).

Program

13.00:          Velkommen. Kom og få lidt at spise og drikke og find en plads.

13.15:          Oplæg om dagens emne af Kathrine

14.00:          Pause

14.15:          Fælles refleksion over dagens emne og hygge

15.00:          Farvel og tak for i dag

 

Praktiske oplysninger

Gruppen tager nye deltagere ind i hhv. september, januar og april, og man betaler for tre møder af gangen. Man må gerne deltage i flere perioder.

Tilmeldte deltagere vil modtage en mail en uge før mødet, hvor de får oplysninger om, hvem der deltager i gruppemødet, og hvad emnet er.

 

  • Datoer: første lørdag i måneden (undtagen december, juli og august):
    • Opstart september: 2. september, 7. oktober og 4. november 2017
    • Opstart januar: 6. januar, 3. februar og 3. marts 2018
    • Opstart april: 7. april, 5. maj og 2. juni 2018
  • Tid: kl. 13.00-15.00
  • Sted: Molis, Nikolaj Plads 23, 1. sal, 1067 København K
  • Målgruppe: Unge med autisme, Aspergers syndrom eller ADHD/ADD. Man behøver ikke at være i et forløb hos Molis for at deltage i gruppemøderne. Alle er velkomne.
  • Deltagerantal: 3-12 deltagere
  • Gruppeleder: Kathrine og en medhjælper
  • Pris: kr. 1.275,- for 3 møder inkl. let forplejning (svarende til 425,- pr. gang)
  • Tilmeldingsfrist: 1 uge før opstart (hhv. d. 31/12 og 1/4)

 

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Kathrine Felland Gunnløgsson på kathrine@molis.dk eller tlf. 51 92 09 67.

 

 

Tilmelding og uddybende information

Du tilmelder dig gruppemøderne ved at købe en billet herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes. Læs mere om vores handelsbetingelser her.

Gruppemøder for unge med opstart januar 2018. Køb billetter her:
Køb billetter

Gruppemøder for unge med opstart april 2018. Køb billetter her:
Køb billetter

Hvis du ønsker at tilmelde dig til kurset med betaling via EAN.nr., skal du sende en mail til info@molis.dk med følgende information:

  • Institution/arbejdsplads
  • EAN nr.
  • Kontaktpersons navn og e-mail
  • Antal deltagere